Vejle Boldklub sælger spiller til svenske oprykkere
Vejle Boldklub har solgt Viljormur Davidsen til Helsingborgs IF.
Viljormur Davidsen kom til Vejle Boldklub i 2013, men nu er tiden i Vejle forbi.
Således skriver Vejle Boldklub mandag aften på sin hjemmeside, at man har accepteret Viljormur Davidsens ønske om at skifte klub.
Den færøske venstreback drager nu mod det svenske, hvor han fremover skal tørne ud for nyoprykkede Helsingborgs IF.
Læs også: Vejle-træner: Vi skal hente to-tre spillere mere
Her har han skrevet under på en to-årig aftale, og kan nu se frem til at blive holdkammerat med blandt andre danske Anders Lindegaard.
– Vejle Boldklub vil altid betyde meget for min familie og jeg, og klubben og byen er blevet vores hjem. Det er her, vores børn er født, og det er her, vi er blevet vejlensere, siger Viljormur Davidsen og fortsætter:
– Klubben har givet mig så mange glæder, og fansene har altid bakket op om holdet og mig. Det er et farvel for nu, men det vil altid være et på gensyn, når det kommer til Vejle Boldklub. Det har været en ære at spille her, og jeg har været stolt hver eneste gang, jeg har spillet i den røde trøje.
Viljormur Davidsen har spillet 207 kampe i den røde trøje.
Vejle Boldklub har været aktive på transfermarkedet denne vinter. Du kan få hele overblikket over Vejle Boldklubs aktivitet, samt andre klubber i Superligaen og fra de største rækker i Europa her.