3F Superligaen

Vejle Boldklub sikrer sig amerikansk U20-landsholdsspiller

Vejle Boldklub har fredag bragt nyheden om, at klubben har sikret sig 18-årige Anges Patrick Kader Bohui.

Vejle Boldklub har skrevet kontrakt med en amerikansk U20-landsholdsspiller.
Foto: Vejle Boldklub

Den 18-årige Anges Patrick Kader Bohui blev for nyligt udtaget til det amerikanske U20-landshold.

Fredag var der så flere gode nyheder for den unge amerikaner, da han kunne sætte sin underskrift på en kontrakt med Vejle Boldklub. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Kader var i efteråret til prøvetræning i Nørreskoven, hvor han ifølge klubben imponerede med sit “rå talent og sunde arbejdsmentalitet”.

Derfor beslutteede Vejle Boldklub sig tidligt for at ville gøre aftalen med den unge amerikaner permanent, hvilket man altså lykkedes med fredag.

Den unge spiller siger selv følgende om kontrakten med Vejle:

– Det er en stor dag for mig. Det er en ny rejse i et nyt land, og jeg er meget stolt over muligheden for at blive en fast del af Vejle Boldklub.

– Jeg har arbejdet rigtig hårdt for at nå hertil, og jeg vil gribe min chance og gøre en forskel for holdet, fortæller Kader, der beskriver sig selv som en energisk og teknisk begavet fodboldspiller.

Nyheden melder intet om varigheden af kontrakten for den 18-årige angriber.

Læs også: Officielt: Vejle Boldklub henter ghanesisk midtbanespiller

Læs også: Officielt: Viborg FF henter topscorer-erstatning

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P