Serie A

Inter vinder den italienske Super Cup efter 120 minutter

Inter bød onsdag aften Juventus op til dans i Super Cup-finalen på San Siro, hvor der skulle spilles 120 minutter, før der blev fundet en vinder.

Alexis Sanchez blev matchvinder for Inter mod Juventus i Super Cup-finalen.
Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

Inter og Juventus spillede onsdag aften finalen i den italienske Super Cup.

Først efter 120 minutters spilletid, plus dommerens tillægstid, blev der fundet en vinder.

Bedst som alle troede, at finalen skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence, dukkede Alexis Sanchez op i det lille felt, hvor han efter en lettere omgang klumpspil fik fat i bolden og kunne lukke kampen til 2-1 for Inter-mandskabet.

Milano-klubben kan derfor nu tilføje endnu en titel til historiebøgerne.

Det var da også Inter, der spillede bedst i den ordinære spilletid, hvor førerholdet fra Serie A havde både mest spil på bolden og skabte flest chancer.

Alligevel var det Juventus, der kom først på måltavlen. Her fandt Alvaro Morata frem til Weston McKennie i Inter-feltet, og så kunne McKennie ellers heade bolden ind til 0-1.

Blot ti minutter efter fik Inter bragt balance i regnskabet, da Lautaro Martinez stensikkert omsatte et straffespark til en scoring.

35 minutter spillet, og stillingen var 1-1. Da der var spillet 120 minutter, var stillingen fortsat 1-1, og det var som bekendt her, at Inters Alexis Sanchez dukkede op, så Inter nu kan fejre titlen som vindere af den italienske Super Cup.

Læs også: Tredje gang var lykkens gang for Real i dramatisk El Clásico

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P