LaLiga

Dudek: Messi sagde de groveste ting til Ramos og Pepe

Lionel Messi har ry som lidt af en svigermors drøm, der altid gør det rigtige og både er ydmyg og sympatisk. Det er dog ikke hele sandheden, hvis man skal tro den tidligere Real Madrid-målmand Jerzy Dudek.

Jerzy Dudek Real Madrid Lionel Messi Ramos Pepe
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis man stillede Pepe og Lionel Messi op ved siden af hinanden, ville det formentlig kun være de mest inkarnerede Real Madrid-fans, der ville pege på portugiseren som den sympatiske af de to spillere.

Men der er tilsyneladende en anden side af den sag, hvis man spørger tidligere Real Madrid-målmand, Jerzy Dudek, der har set, eller nærmere hørt, knapt så pæne ting fra Lionel Messi.

Læs også: Voldsom velkomst til Gerrard på Old Trafford – Se legendens reaktion her

– Jeg har hørt ham sige ufatteligt grove ting til Pepe og Ramos. Det ville man ikke forvente fra så rolig og tilsyneladende god person, forklarer Jerzy Dudek ifølge De Telegraaf.

– Han var temmelig provokerende, præcis som resten af Barcelona-holdet og Pep Guardiola. De var fuldt ud forberedt på at provokere og kunne gøre det til perfektion. Det havde en stor effekt på manager José Mourinho og resten af [Real Madrid-] holdet, forklarer Dudek videre.

Den tidligere polske landsholdsmålmand kom i 2007 til Real Madrid fra Liverpool i en alder af 33, og i den spanske hovedstad spillede han hovedsageligt andenviolin som målmand, da Iker Casillas dengang var det klare førstevalg mellem stolperne i Real Madrid. Dudek blev dog i klubben, indtil han i 2011 indstillede karrieren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P