International Fodbold

Rygte: Eriksen på blokken i fransk traditionsklub

Efter syv måneder uden fodbold begynder det så småt at nærme sig igen for Christian Eriksen, der dog først og fremmest skal have fundet en klub, og det kunne potentielt blive en af de store klubber i den franske Ligue 1.

Christian Eriksen AS Monaco
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er heldigvis ikke længere et spørgsmål om ’hvis’ men om ’hvor’.

Christian Eriksen fortsætter karrieren som fodboldspiller, og nu handler det om at finde den rette klub.

Transferjournalisten Nicolò Schira beretter, at både OB og F.C. København har vist interesse for den danske playmaker, mens også Eriksens tidligere klub, Ajax, skulle værre interesseret, ligesom flere unavngivne klubber fra den engelske Premier League skulle have forhørt sig om danskeren.

Læs også: Landsholdskollega hilser Christian Eriksen velkommen i Brentford

Det mest bemærkelsesværdige bud på en ny klub er dog hverken dansk, hollandsk eller engelsk men derimod semi-fransk. Det er nemlig AS Monaco, der også skulle være klar til at tilknytte den nu forhenværende Inter-spiller.

De ottedobbelte franske mestre er lige nu at finde på syvendepladsen i den franske Ligue 1, hvor Paris Saint-Germain ikke lader til at lade sig overrumple, som det var tilfældet i den seneste sæson.

Christian Eriksen er fri til at forhandle med interesserede klubber, da han i december fik ophævet sin kontrakt hos italienske Inter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P