3F Superligaen

Officielt: Jens-Lys Cajuste solgt

FC Midtjylland bekræfter mandag aften, at Jens-Lys Cajuste er solgt til franske Reims.

Jens-Lys Cajuste forlader Superligaen og FC Midtjylland til fordel for franske Reims i Ligue 1.
Jens-Lys Cajuste kom til FC Midtjylland for nærmest ingen penge i 2018, og han har dermed vist sig at være en god forretning for Superligaens førerhold. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I forrige uge skrev flere medier, at Jens-Lys Cajuste var på vej væk fra FC Midtjylland.

Nu har FC Midtjylland mandag aften bekræftet, at den svenske midtbanespiller er blevet solgt til franske Stade de Reims.

Transfersummen er ikke blevet bekræftet officielt, men flere medier beretter, at den lyder på 10 millioner euro, svarende til omkring 75 millioner kroner. Det er dermed en af de største handler i FC Midtjyllands historie.

– Det er vigtigt for mig at sige tak for nogle gode år til fansene og til alle i og omkring klubben. Jeg har nydt min tid i FC Midtjylland, og særligt de store præstationer med mesterskabet og Champions League i 2020 kommer jeg til at huske. Jeg ønsker klubben alt det bedste, siger Jens-Lys Cajuste i pressemeddelelsen fra FC Midtjylland.

Jens-Lys Cajuste har angiveligt skrevet under på en kontrakt til sommeren 2026.

22-årige Jens-Luys Cajuste kom til FC Midtjylland i 2018, og har siden opnået 79 kampe for Superligaens aktuelle førerhold.

Reims indtager lige nu en 14. plads i Ligue 1.

Læs også: Medie: Betragteligt prisfald på FCM-svensker

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P