Tottenham videre efter nervepirrende kamp i FA Cup
Tottenham var søndag tæt på at blive offer for en af de såkaldte 'Giantkillers', da de søndag var bagud med 0-1
Tottenham var søndag tæt på at blive offer for en af de såkaldte ‘Giantkillers’, da de søndag spillede hjemme mod Morecambe.
Det undertippede udehold fra League One, der er den tredjebedste række i England, kom noget overraskende foran efter 33 minutter.
Tottenham sad efterfølgende tungt på kampen, og Morecambe havde svært ved at få spillet bolden længere frem end egen feltkant. Alligevel skulle der gå 74 minutter, før Tottenham fik gjort det til 1-1. Målet blev sat ind af Harry Winks, der fandt vej til netmaskerne efter et frispark fra en meget spids vinkel.
Først efter 85 minutter kom Tottenham foran, da indskiftede Lucas Moure gjorde det til 2-1. Tre minutter senere kunne indskiftede Harry Kane sikre Tottenhams videre avancement i FA Cuppen, da han gjorde det til resultatet 3-1.
Tottenham fik altså afværget katastrofen, og er dermed videre til 4. runde af FA Cuppen. Der bliver trukket lod til næste rundes kampe senere søndag.
Læs også: OVERBLIK FA Cup 3. runde: Liverpool og Tottenham videre efter chokstart