Rasende United-profil: Er det allerede 1. april?!
Bruno Fernandes bliver rygtet til FC Barcelona, fordi han angiveligt er utilfreds i Manchester United. Den slags gider han dog ikke høre om.
Bruno Fernandes har utvivlsomt haft en mindre rolle i denne sæson for Manchester United end han havde i forrige. Her brillierede han nemlig for klubben med 18 mål og 13 assists, mens han i denne sæson synes at have mistet sin status som en af klubbens allerbedste.
Derfor har han været rygtet væk fra klubben, hvor FC Barcelona skulle stå klar til at overtage portugiseren. Den slags gider Bruno Fernandes dog ikke høre på, hvilket han tydeligt har tilkendegivet i et interview med GOAL.
– Jeg troede, at vi lige var startet med et nyt år. Er det allerede den 1. april?! Eller er det bare endnu engang dårlig journalistik?, har Bruno Fernandes således udtalt ifølge GOAL.
Læs også:
Gary Neville slagter klynkende United-stjerner: Håbløs attitude
Bruno Fernandes og Manchester United spiller mandag i tredje runde af FA Cuppen, når man tager imod Premier League-konkurrenterne fra Aston Villa.