Serie A

Medie: AC Milan vil hente erstatning for Simon Kjær i City

AC Milan skulle angiveligt være på jagt efter Manchester Citys Nathan Ake.

AC Milan vil angiveligt hente Nathan Ake fra Manchester City og Premier League til Serie A.
Nathan Ake rygtes til AC Milan som erstatning for den danske landsholdsanfører Simon Kjær, der er langtidsskadet. Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der har længe været skrevet om, at AC Milan skulle være på jagt efter en erstatning for den langtidsskadede Simon Kjær.

Tidligere søndag skrev Sky Sports Italia, at erstatningen for Simon Kjær skulle findes i Manchester United. Det kan du læse mere om her.

Nu skriver selvsamme medie, Sky Sports Italia, at Kjær-erstatningen findes i Manchester City.

Her skulle der være tale om forsvarsspilleren Nathan Ake, der skulle have tiltrukket sig interesse fra den italienske storklub.

Nathan Ake er blevet rygtet væk fra Manchester City ad flere omgange, da han har haft svært ved at blive fast mand hos førerholdet i Premier League. Det er således kun blevet til 27 kampe, siden han kom til klubben for 18 måneder siden.

26-årige Nathan Ake er dog startet inde for Manchester City i klubbens seneste tre kampe, hvor det er blevet til tre sejre. Pep Guardiola har også tidligere udtalt, at han er glad for Nathan Ake.

Nathan Ake er på kontrakt i Manchester City til sommeren 2025.

Læs også: AC Milan storsejrede sig til tops

Læs også: Mæhle scorer sit første mål for Atalanta nogensinde

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P