Serie A

Mæhle scorer sit første mål for Atalanta nogensinde

Joakim Mæhle kom på tavlen for Atalanta for første gang nogensinde, da de søndag vandt 2-6 ude mod Udinese.

Joakim Mæhle fik scoret i Atalantas 2-6 sejr ude mod Udinese i Serie A.
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Joakim Mæhle er blevet kendt som en yderst målfarlig spiller på landsholdet herhjemme, men i Atalanta har den dynamiske wingback ikke formået at være i målscorerens rolle. Før nu.

Søndag kom han nemlig på tavlen for første gang i Atalanta, da Serie A-klubben gæstede Udinese.

Atalanta var foran med 0-3 ved pausen, og selvom Udinese fik reduceret til 1-3 i 2. halvleg, blev det aldrig tættere end det.

I det 89. minut stemplede Mæhle så ind i målshowet, da han gjorde det til 2-5 for Atalanta.

Joakim Mæhle havde på sædvanlig vis sneget sig med frem, og da Atalantas Aleksey Miranchuk kom til baglinjen og sendte bolden ind i feltet, stod danskeren klar. Med en kølig inderside sparkede han den sikkert ind ved nærmeste stolpe, og Mæhles første mål i Atalanta var en realitet.

Vi har ofte hørt Kasper Hjulmand og nogle af de andre danske landsholdspillere udtale sig om, at Joakim Mæhle er en motor, der aldrig går død.

Det beviste han endnu engang i søndagens opgør, da han blot tre minutter efter sit mål, altså to minutter inde i dommerens tillægstid, gik med frem endnu engang.

Denne gang resulterede det i en assist for danskeren, og Atalanta vandt dermed med tenniscifrene 2-6 ude over Udinese.

Atalanta lægger med søndagens sejr afstand til Juventus i tabellen, hvor Mæhle og co. selv indtager en fjerdeplads.

Udinese stillede endnu engang op uden danske Jens Stryger Larsen, der i høj grad ligner en spiller, der er på vej videre. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Medie: Stor superligarift om dansk landsholdsspiller

Læs også: Dolberg med mål i undertals-sejr

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P