Serie A

Drama, rødt kort og stort comeback i Juve-Roma

AS Roma og Juventus leverede en underholdende kamp i Serie A, hvor der var alt fra mål, røde kort og straffespark.

AS Roma og Juventus leverede en underholdende kamp med masser af mål søndag aften i Serie A.
AS Roma og Juventus leverede en underholdende kamp i Serie A søndag aften. Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix.

Allerede efter 11 minutter bragte engelske Tammy Abraham AS Roma i front med 1-0.

Paulo Dybala scorede et flot mål til 1-1, da han med verdensklasse sparketeknik udplacerede Rui Patricio i Roma-målet.

José Mourinhos Roma fik en drømme start på anden halvleg, hvor Henrikh Mkhitaryan først scorede til 2-1, inden Lorenzo Pellegrini sparkede et flot frispark ind til 3-1.

På syv fremragende minutter leverede Juventus et stort comeback, da udeholdet fik scoret tre mål og bragte sig i front med 3-4.

Lorenzo Pellegrini missede muligheden for at udligne, da Wojciech Szczesny reddede italienerens straffesparksforsøg.

Kampens spiller: Wojciech Szczesny, Juventus

Søndag aften stod den på topopgør i den italienske Serie A, da AS Roma hjemme på Stadio Olimpico mødte Juventus i en vigtig kamp for begge mandskaber, hvis de ville holde liv i drømmen om Champions League-fodbold i næste sæson.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

José Mourinhos Roma fik en drømmestart på kampen, da engelske Tammy Abraham efter kun 11 minutters spil kunne heade sin ottende Serie A-scoring i mål og bringe hjemmeholdet i front med 1-0.

Juventus skulle dog ikke bruge lang tid på at bringe balance i regnskabet, da Federico Chiesa spillede Paulo Dybala fri på kanten af feltet, hvorfra argentineren tog en god førsteberøring for efterfølgende at krølle bolden ind bag Rui Patricio i Roma-målet.

Læs også: Mæhle scorer sit første mål for Atalanta nogensinde

Resten af første halvleg var en lige affære, hvor begge Serie A-mandskaber kom frem til gode muligheder.

Anden halvleg startede som lyn og torden for Roma, da Henrikh Mkhitaryan på et langskud havde heldet med sig, da bolden undervejs blev afrettet af en Juve-spiller, hvor den efterfølgende gik i en flot bue henover Wojciech Szczesny i målet og ind i netmaskerne.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Læs også: Medie: Milan vil erstatte langtidsskadet Kjær med United-spiller

Mourinhos tropper var dog ikke færdige med at score mål, da anfører Lorenzo Pellegrini efter 53 minutter sparkede et frispark helt op i hjørnet til 3-1.

Selvom den dårlige start satte en dæmper på humøret hos Juventus-spillerne, så kom de stærkt igen. På syv imponerede minutter lykkedes det nemlig for “Den gamle dame” at score hele tre mål og bringe sig i front med 3-4.

Jubelen varede dog kort for Juve-mandskabet, da Mathijs de Ligt fire minutter senere begik et straffespark, modtog sit andet gule kort og måtte sendes tidligt i bad. Hollænderen slap alligevel billigt fra situationen, da Szczesny viste klasse og pillede Pellegrinis straffesparksforsøg til stor ærgrelse for Roma-spillerne og ikke mindst Mourinho på sidelinjen.

Læs også: Barca kan godt glemme det: Morata bliver i Juventus

Juventus formåede efterfølgende at holde Roma fra fadet og holdte føringen hjem. Dermed blev det udeholdet, der sikrede sig alle tre point i en begivenhedsrig kamp, hvilket placerer Juventus seks point foran Roma i Serie A og kun tre point op til fjerdepladsen og Champions League-pladserne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P