Premier League

Officielt: Trippier bliver Newcastles første mega-signing

Det har været en offentlig kendt hemmelighed i efterhånden et par dage, men nu er den god nok. Engelske Kieran Trippier bliver den første signing i den nye Newcastle-æra.

Foto: NUFC

I Manchester City var det Robinho, der fik æren, og i Newcastle bliver det Kieran Trippier.

Den engelske højreback er fredag blevet officielt præsenteret i den nordengelske traditionsklub, der sidst i 2021 blev overtaget af blandt andet et saudiarabisk investeringsselskab.

31-årige Trippier har skrevet under på en kontrakt med ‘The Magpies’ for de kommende to og et halvt år, men hvor meget Newcastle har måttet punge op med til Atletico Madrid, melder klubben intet om.

Læs også: Newcastle vil shoppe løs i Arsenal: Fire navne på transferlisten

Kieran Trippier bliver dermed også manager Eddie Howes første nyindkøb, og netop den nye managers tilstedeværelse var med til at overbevise Trippier.

– Jeg er lykkelig over at komme til denne fantastiske klub. Jeg nød virkelig min tid i Madrid, men da jeg hørte om interessen fra Newcastle United, og jeg tidligere havde arbejdet med Eddie Howe, vidste jeg, at dette var stedet, jeg ville være, lyder det fra Trippier.

Eddie Howe hentede også Trippier, da han i 2011 stod i spidsen for Burnley, og de to har derfor et fint kendskab til hinanden.

Nu gælder det altså endnu engang engelsk fodbold for Trippier, der kommer til en klub under nedrykningsstregen i Premier League.

– Jeg er klar over, at der venter os en masse arbejde, men jeg kender kravene i Premier League godt, og jeg ved, hvor fantastisk en klub, det her er med meget talentfulde spillere. Jeg kan ikke vente med at komme i gang og træde ud på St. James’ Park som Newcastle-spiller, siger Trippier.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Også hos Newcastle er der stor tilfredshed med det nye indkøb.

– Jeg er virkelig glad for at kunne byde Kieran velkommen i Newcastle United. Jeg har længe beundret hans evner og har fulgt hans karriere, så da mulighed bød sig for at sikre ham, tøvede vi ikke, lyder det fra manager Eddie Howe.

– Der er blevet lagt en masse hårdt arbejde i at planlægge januars transfervindue længe inden måneden begyndte, og det viser sig tydeligt ved, at vi var i stand til gennemføre dette skifte så hurtigt. Jeg vil gerne takke alle, der har været involveret, specielt vores ejere, og jeg ser meget frem til igen at arbejde med Keiran på træningsbanen, siger Howe, der lørdag kan fejre to måneders jubilæum som manager i den nordøstengelske klub.

Kieran Trippier fik sin fodboldopdragelse på Manchester Citys akademi, og efterfølgende er lejeophold hos først Barnsley og siden Burnley blev skiftet til faste kontrakter i først Burnley, hvorefter turen gik til Tottenham.

I juli 2019 solgte Tottenham Trippier til Atletico Madrid, hvor han i sidste sæson var med til at sikre klubben sit 11. spanske mesterkskab.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P