Mönchengladbach fik nok engang ram på coronaramte Bayern
Trods et hav af afbud, var Bayern München storfavoritter, da Borussia Mönchengladbach overraskede på et tomt Allianz Arena.
Lewandowski fortsatte sin form fra 2021 med en tæmning, vending og afslutning i verdensklasse, der sendte Bayern i front efter 18 minutter.
Mönchengladbach fik herefter gang i maskineriet og vendte kampen på under fem minutter. Florian Neuhaus udnyttede en uskarp clearing fra tilbagevendte Joshua Kimmich, og så var der udlignet.
Tre minutter senere viste Bayern-forsvaret igen usikkerhed da forsvarsspilleren, Stefan Lainer, umarkeret headede bolden forbi Sven Ulreich i Bayern-målet.
Anden halvleg fortsatte med et hav af chancer i begge ender, men resultatet bestod og Mönchengladbach besejrede giganterne.
Kampens spiller: Florian Neuhaus, Mönchengladbach
Bayern München havde, i årets første Bundesliga-kamp, mulighed for at genvinde værdigheden, efter de fik sig en over nakken i et 5-0 nederlag sidst de mødte Borussia Mönchengladbach.
Bayern manglede 13 førsteholdsspillere til kampen på grund af skader og sygdom. Det kunne ses på bænken, hvor en hvilken som helst indskiftning automatisk ville resultere i debut.
Robert Lewandowski blev tidligere på aftenen udnævnt som en af de tre finalister til FIFA’s pris som ‘Årets Spiller’. Den nominering cementerede polakken, da han med en sikker vending, og et iskoldt spark, sendte Bayern i front efter knap 20 minutter.
Herefter stod kampen i udeholdets tegn, der på godt tre minutter fik vendt kampen på hovedet.
Først kunne Florian Neuhaus banke bolden i mål, efter en sløj aktion af Joshua Kimmich, der var tilbage i Bayern-truppen efter at have misset otte kampe på grund af COVID19.
Godt tre minutter senere var der igen usikkerhed i Bayerns defensiv, da østrigske Stefan Lainer, fuldstændig udækket, headede Mönchengladbach i front med 1-2.
Intensiteten ville ingen ende tage op til pausen, men en redning i verdensklasse fra Sven Ulreich i Bayern-målet, og en clearing på stregen fra Matthias Ginter i den anden ende holdte begge hold fra at score yderligere.
Anden halvleg fortsatte, hvor den første slap, men uskarpe afslutninger fra henholdsvis Robert Lewandowski, og senere Breel Embolo, resulterede i en målløs anden halvleg.
Mönchengladbach kravler op på Bundesligaens 11. plads, imens Bayern fortsat sidder sikkert på førstepladsen med syv point ned til Dortmund.
Læs også: African Nations Cup 2022 – få overblikket over de største stjerner her!