Formstærke Cornelius matchvinder i Tyrkiet
Andreas Cornelius sikrede Trabzonspor sejren, da han fredag aften scorede kampens eneste mål imod Yeni Malatyaspor.
Danske Andreas Cornelius har gang i en fremragende sæson for Trabzonspor, der ligger på en suveræn førsteplads i den tyrkiske Super Lig.
Fredag aften var ikke en undtagelse for ‘Corner’ og co., da ligaens bundhold fra Yeni Malatyaspor kom på besøg.
I kampens 23. minut kom danskeren på tavlen for 10. gang i sæsonen, da han gjorde det til 1-0.
Udeholdet fra Yeni Malatyaspor fik ikke et ben til jorden i kampen, der var domineret af Cornelius og holdkammeraterne på samtlige parametre. Med 71 procent af boldbesiddelsen og 24 afslutninger fra Trabzonspor, forventede man endnu en scoring, men bolden fandt ikke vej til nettet igen.
Kampens resultat fik lov at stå resten af kampen, og Trabzonspor udbyggede dermed føringen i toppen af ligaen, så de nu har 10 point ned til nærmeste forfølger, Konyaspor.
Læs også:
Conte åbner op for Christian Eriksen: Døren er altid åben
African Nations Cup 2022 – få overblikket over de største stjerner her!