Italiensk landsholdsspiller skifter Serie A ud med Canada
Napolis anfører, Lorenzo Insigne, skifter ifølge en transferjournalist til Toronto FC i Canada.
Der har længe gået rygter om, hvor Napolis italienske anfører, Lorenzo Insigne, skal fortsætte sin karriere henne, når hans kontrakt med Serie A-klubben udløber til sommer.
Ifølge den normalt pålidelige transferjournalist Fabrizio Romano skifter den italienske landsholdspiller til MLS og Toronto FC. Det melder han tirsdag aften på sin Twitter-profil.
Læs også: Tidligere Toronto-spiller til Insigne: Pas på at du ikke bliver glemt!
Romano skriver således, at Insigne skulle have skrevet under på en aftale, der løber fem og et halvt år frem, hvor italieneren vil skifte det italienske ud med det canadiske til juli sammen med resten af hans familie.
Læs også: Driblestærk italiener på vej til MLS: Kan blive den bedst betalte i ligaen!
Skiftet til Toronto FC i MLS bliver den første klub i Lorenzo Insignes karriere, som ikke er placeret i Italien. Her har han tidligere spillet for Cavese, Foggia og Pescara, inden han i 2012 blev en fast del af Napolis førstehold.