Dansk Fodbold

Fransk medie: Dolberg er for svingende

Et fransk fodboldmedie mener, at den danske landsholdsangriber Kasper Dolberg er for svingende i sine præstationer.

Kasper Dolberg kunne passe godt ind i spillestilen hos Brighton i Premier League.
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Kasper Dolberg har haft en turbulent tid siden sin ankomst til franske Nice.

Der har både været op- og nedture for den danske landsholdsspiller, hvor især omstændigheder udenfor kridtstregerne har været udfordrende.

Dolberg kom til Nice i 2019, hvor han i sin første sæson blev hædret som klubben bedste spiller.

Siden har han været udsat for tyveri ad flere omgange, hvor han både har fået stjålet sit ur, sin bil og haft indbrud i sit hjem.

Derudover har der været et par skader undervejs, og senest har han fået konstateret sukkersyge.

Udfordringerne til trods, har den 24-årige landsholdsangriber leveret på et fornuftigt niveau i det franske denne sæson, og det er ikke gået ubemærket hen hos det franske medie Get French Football News.

Mediet har lavet en liste over de 100 bedste spillere i Ligue 1, hvor Kasper Dolberg har fået plads som nummer 53 på listen.

– Kasper Dolberg er en af de mest polariserende unge stjerner i europæisk fodbold. Han er til tider en velsmurt målmaskine og en god chanceskaber, men Dolberg falder for ofte ud i periferien, skriver Get French Football News om placeringen som nummer 53 på listen.’

Get French Football News skriver også, at Dolberg, der har kontrakt med Nice til sommeren 2024, ville passe godt ind i en Premier League-klub. Her var danskeren tidligere rygtet til Crystal Palace, da London-klubben ansatte Patrick Vieira, der tidligere var cheftræner for Dolberg i Nice – det franske medie mener dog, at der er en anden oplagt Premier League-klub for danskeren.

– Dolberg er stadig Nices rekordtransfer, så klubben vil kræve et markant beløb, hvis de skal lade ham gå. Hvis Crystal Palace ikke længere er en oplagt destination, så er Brighton en anden Premier League-klub, der passer godt til hans spillestil. Klubben leder stadig efter en intelligent playmaker, der kan stråle på Graham Potters boldbesiddelses-orienterede mandskab, skriver mediet.

Læs også: Dolberg melder ud om fravær: Har fået konstateret diabetes

Læs også: Medie: Dansk landsholdsspiller koster 50 millioner – FCK klar med bud

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P