Messi også testet positiv for Covid-19 – Neymar stadig i Brasilien
Paris Saint-Germain har ikke to af holdets største stjerner til rådighed, når de træner forud for årets første kamp. Messi er en af fire spillere testet positive for Covid-19, og Neymar er fortsat skadet.
Messi og Neymar sidder lige nu udenfor holdets træningspas.
Messi er en af fire spillere med positiv Covid-19 tests, og de andre spillere er Juan Bernat, Sergio Rico og Nathan Bitumazala.
Alle fire er i øjeblikket i isolation og underlagt de franske myndigheders sundhedsprotokol. Det skriver klubben i et statement søndag.
Klubben skriver endvidere, at Neymar er i Brasilien indtil minimum den 9. januar, hvor han restituerer fra en ankelskade med hjælp PSG’s lægestab.
Mens Neymar ikke forventes spilleklar før om tre uger, så bliver det kapløb med tiden for Messi og de andre smittede PSG-spillere, når Paris-klubben starter forårssæsonen mod Lyon på hjemmebane den 9. januar.
Læs også:
PSG melder skidt ud om Neymar-skade
PSG forbereder stort bud på udlånt Chelsea-talent