LaLiga

Atlético fik første LaLiga-sejr siden november

Atlético Madrid sikrede sig vigtige point i kampen om Champions League-pladserne, da de på hjemmebane mødte Rayo Vallecano.

Ángel Correa fik afgørende betydning for Atlético Madrid, da de mødte Rayo Vallecano på hjemmebane.
Ángel Correa havde inden opgøret imod Rayo Vallecano scoret fmem mål for Atlético Madrid. Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix.

Atlético Madrid kom bedst fra start imod Rayo Vallecano på hjemmebane, da Ángel Correa scorede til 1-0 efter 28 minutter.

Hjemmebaneholdet havde mange chancer i første halvleg, men formåede ikke at score flere mål i første halvleg.

Correa kom endnu engang på scoringstavlen i anden halvleg, da han uden problemer kunne prikke bolden ind til 2-0.

Diego Simeones sejr betyder, at de overhaler Rayo Vallecano i tabellen.

Kampens spiller: Ángel Correa, Atlético Madrid

Hjemme på Wanda Metropolitana skulle Atlético Madrid møde et af sæsonens store overraskelser i LaLiga, da Rayo Vallecano kom på besøg.

Det var et formsvagt hjemmebanehold, der efter hele fire nederlag i træk i ligaen havde brug for alle tre point, hvis de skulle indtage Champions League-pladserne i LaLiga.

Formkrisen var dog ikke at mærke på Diego Simeones tropper, da de kom frem til flere gode chancer i første halvleg. 28 minutter inde i opgøret kom forløsningen, da Ángel Correa af to omgange fik afsluttet og til sidst sendte bolden ind bag Luca Zidane i Rayo-målet.

Læs også: Barcelona-spiller bønfaldt eks-præsident: Lad mig komme hjem!

Hjemmebaneholdet var godt spillende i de første 45 minutter, men formåede ikke at udbygge føringen, hvilket betød, at Rayo Vallecano kunne ånde lettet op og “nøjes” med at være bagud 1-0 til pause.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Anden halvleg fortsatte, hvor første halvleg slap. Atlético som det farligste hold på banen, hvilket resulterede i en hurtig udbygning af føringen. Endnu engang var det Correa, der fik en afgørende rolle, da han på en god aflevering fra Renan Lodi blev spillet helt fri foran mål, hvilket resulterede i en sikker scoring fra den argentinske offensivspiller. 53 minutter spillet og 2-0 til Simeones tropper.

Læs også: Getafe sejrede efter amatøragtig forsvarsspil hos tamme Real Madrid

Den resterende del af kampen blev der ikke scoret flere mål, og Atlético Madrid sikrede sig dermed deres første tre point i LaLiga siden den 28. november. Sejren betyder samtidig, at Atlético Madrid overhaler Rayo Vallecano i tabellen og dermed indtager LaLigas fjerdeplads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P