
Inters fans til Lukaku: Kun dem der bliver i stormen tæller!
Romelu Lukaku har sat godt gang i gaden før nytårsaften, efter at han klagede over manager Thomas Tuchels ændrede spillestil og et mangelfuldt farvel til Inters fans. Men sidstnævnte får han ikke megen opbakning fra.

Inter er kendt for at have nogle af de mest dedikerede fodboldfans i verden.
Derfor faldt det heller ikke i god jord, da Romelu Lukaku i sommer skiftede Inter i Serie A ud med Chelsea i Premier League.
Nu fortryder Lukaku også sit exit i Inter, og han udtalte sig torsdag aften om de fejl, han begik.
“Den måde jeg forlod Inter, den måde jeg forlod klubben, og hvordan jeg kommunikerede til Inter-fansene. Det er noget, som går mig på, fordi det var ikke den rigtige timing, fortalte Lukaku torsdag aften.”
Læs mere om Lukakus udtalelser her:
Lukaku giver hint om fremtiden: Jeg håber at vende tilbage
Men det er nu ikke fordi, han skal forvente en masse varme følelser fra Italien lige nu. Milano-klubbens mest inkarnerede fans sender nemlig et klart budskab til den belgiske angriber.
Curva Nord har publiceret et billede med budskabet:
“Det er lige meget, hvem der løber væk med regnen. Det tæller, hvem der bliver med stormen. Hej Romelu.”

Romelu Lukaku nåede at spille 95 kampe for Inter og score 64 mål. Så lige på den front kunne de måske godt tænke sig at få ham tilbage.
Læs også:
Romelu Lukaku: Lad os mødes og bekæmpe digitale krænkelser sammen
Tuchel om Lukaku-kritik: Det er unødvendigt støj!