
Covid-smitten fortsætter i LaLiga: Barcelona og Atletico yderligere ramt
FC Barcelona og Atletico Madrid er hårdt ramt af covid-smitte, inden klubbernes kampe i LaLiga søndag.

Både i FC Barcelona og Atletico Madrid er man hårdt ramt af covid-smitte. Begge klubber kan nu melde om tre nye smittede spillere. Derudover er også Atletico Madrids cheftræner, Diego Simeone, blevet smittet.
I FC Barcelona er Sergio Dest, Philippe Coutinho og talentet Ez Abde nye på listen over smittede, oplyser klubben på Twitter. Totalen i den catalanske storklub er nu oppe på hele 10 spillere, som ikke er med, når FC Barcelona på udebane møder RCD Mallorca søndag klokken 20.00.
I forvejen er Gavi, Samuel Umtiti, Ousmane Dembélé, Clement Lenglet, Alejandro Balde, Dani Alves og Jordi Alba ude for FC Barcelona på grund af covid-smitte.
Også i Atletico Madrid har covid-19 gjort sit indtog, da Koke, Antoine Griezmann, Héctor Herrera og Joao Félix alle er blevet covid-smittede. Derudover er også klubbens cheftræner blevet smittet, inden søndagens topkamp mod Rayo Vallecano klokken 15.15.
Læs også: Covid-19 afmærker LaLiga: Tilskuertallet begrænses