LaLiga

Covid-19 hærger i Madrid: Ny Real-spiller smittet

Torsdag kunne Real Madrid på deres Twitter-profil slå fast, at endnu en spiller er testet positiv for Covid-19.

Real Madrid er blevet ramt af yderligere smittetilfælde i førsteholdstruppen, da Luka Jovic torsdag har indleveret en positiv test.
Real Madrid vandt deres seneste kamp i LaLiga med 2-1 over Athletic Bilbao. Foto: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix.

Covid-19 har ramt store dele af den spanske LaLiga, hvor især FC Barcelona har været hårdt ramt de sidste par dage. Smitteudbruddet ser nu også ud til at have ramt den hvide del af Madrid.

Læs også: Covid-smitten fortsætter i LaLiga: Barcelona og Atletico yderligere ramt

I går kunne Real Madrid først melde, at Thibaut Courtois, Federico Valverde og Vinicius Junior alle er testet positive for Covid-19, og i dag kan Los Blancos så tilføje endnu et navn til den liste, da Luka Jovic ligeledes har indleveret en positiv test.

Det skriver Real Madrid på deres Twitter-profil.

Den 21. december blev både David Alaba og Isco meldt smittet, mens Luka Modric, Marcelo, Marco Asensio, Rodrygo, Andriy Lunin og Gareth Bale også alle har været testet positiv tidligere på måneden.

Real Madrids næste kamp er den 2. januar, når LaLigas førsteplads skal møde Getafe på udebane.

Læs også: Eftertragtet Jon Dahl: En ny klub til sommer er ideelt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P