Serie A

Her er Milans mulige afløsere for Kjær – se hvem de går efter

Simon Kjær er som bekendt ude med en slem korsbåndsskade resten af foråret for AC Milan, der lige nu jagter afløsere i jagten på mesterskabet.

Sven Botman i kamp mod Kasper Dolberg i Ligue 1
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / Pascal Rossignol

AC Milan har gode kort på hånden for at hente det italienske mesterskab, og netop derfor er det en stor bet for den traditionelle klub, at de må undvære den danske forsvarsgeneral Simon Kjær, der er ude resten af sæsonen.

Men holdet, der lige nu kun har fire point op til førerholdet fra Inter, vil ud og finde en afløser i januars transfervindue. Og lige nu har klubben ifølge italienske medier især kig på fire potentielle afløsere:

1. Sven Botman fra Lille, 21 år, Holland
Hollandske Sven Botman er opvokset på akademiet i Ajax, men han kom for alvor frem gennem et par sæsoner hos Heerenveen. 21-årige Botman var fast mand hos Lille i sidste sæson, da de vandt det franske mesterskab, og han er også i denne sæson en af de første spillere på holdkortet.
Transfermarkt.com vurdering: 30 millioner euro / 223 millioner DKK
Kontraktudløb: Juni 2025

Sven Botman i kamp mod Kasper Dolberg i Ligue 1
Sven Botman i nærkamp med Kasper Dolberg i Ligue 1. Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / Pascal Rossignol

2. Jhon Lucumí fra Genk, 23 år, Colombia
Den colombianske forsvarsspiller, Jhon Janer Lucumí Bonilla, har fået sin fodboldopvækst hos Deportivo Cali. Efter tre sæsoner hos Cali, skiftede Lucumí i 2018 til belgiske Genk, hvor han i sidste sæson spillede alle kampe i ligaen og leverede en fremrangende indsats. Lucumí står også noteret for fire landskampe for Colombia.
Transfermarkt.com vurdering: 13 millioner euro / 96 millioner DKK
Kontraktudløb: Juni 2023

Jhon Lucumí da han tiltrådte i Genk. Foto: KRC Genk

3. Attila Szalai fra Fenerbache, 23 år, Ungarn
Ungarnske Attila Árpád Szalai fra tyrkiske Fenerbache er kommet frem via østrigsk fodbold, hvor han spillede for Rapid Wien. Szalai har spillet 23 landskampe for Ungarn, og var blandt andet med til EM i sommer, hvor han spillede alle tre kampe. Han scorede tre mål i sæsonen sidste år for Fenerbache.
Transfermarkt.com vurdering: 11 millioner euro / 81 millioner DKK
Kontraktudløb: Juni 2025

Attila Szalai i aktion for Fenerbache / Foto: Ritzau Scanpix /Umit Bektas

4. Abdou Diallo, Paris Saint-Germain, 25 år, Senegal/Frankrig
Abdou-Lakhad Diallo er også kommet på tale, da PSG angiveligt er interesseret i at sælge deres forsvarsspiller, der er kommet frem via AS Monacoas akademi, og som har spillet hos både Mainz og Dortmund i Bundesligaen. Diallo, der spillede ungdomslandskampe for Frankrig, har valgt at spille på Senegals landshold, hvor han lige nu har syv kampe under bæltet. Og det kan blive et lille problem for Diallo. For dermed skal han spille African Nations Cup 2022 i januar/februar, og han kan altså ikke spille Serie A først på året, hvilket trækker ned for AC Milan.
Transfermarkt.com vurdering: 25 millioner euro / 185 millioner DKK
Kontraktudløb: Juni 2024

Abdou Diallo i et interview på Ooredoo Training Centre. Foto: Ritzau Scanpix / Geoffroy VAN DER HASSELT / AFP

Også spillere som Gleison Bremer fra Torino, Andreas Christensen i Chelsea og Luiz Felipe fra Lazio er alle blevet nævnt i AC Milan-sammenhænge som afløsere for Simon Kjær. 

Simon Kjær forventes først at være klar til den nye Serie A sæson, og mens han genoptræner, skal hans holdkammerater i aktion for AC Milan i Serie A den 6. januar på hjemmebane mod AS Roma.

Læs også:
Milan-træner gør brug af alternative metoder: Vi skal træne over Zoom
Ibrahimović: Jeg vil blive i A.C. Milan resten af livet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P