Sevilla har budt på Martial – nu har United afvist tilbuddet!
Anthony Martial er fortid hos Manchester United, hvis man skal tro Sky Sports.
Opdateret tirsdag klokken 14.37:
Ifølge BBC har Sevilla kun tilbudt at dække halvdelen af Martials løn, som menes at være omkring £150.000 om ugen. Det har Manchester United angiveligt afvist.
…
Sevilla FC kæmper lige nu med at holde trit med Real Madrid i toppen af LaLiga, og i denne sæson har de en reel chance for at vinde mesterskabet.
Og i kampen om det ædle trofæ har Sevilla nu indledt jagten på forstærkning hos Manchester United. Ifølge Sky Sports har den spanske klub nemlig afgivet et tilbud om leje af den franske kantspiller Anthony Martial hos Premier League-kollegerne.
Aftale skulle ifølge Sky Sports være uden optioner eller krav om køb efterfølgende.
Martial har været hos Uniteds nye manager, Ralf Rangnick, og bedt om at få lov at skifte klub.
– Han forklarede mig, at han har været i Manchester United i de sidste syv år, og han føler, at det er det rigtige tidspunkt at søge en forandring og tage et andet sted hen, udtaler Rangnick.
Hvis Martial kommer til Sevilla, bliver han holdkammerat med danske Thomas Delaney.
Læs også: KOMMENTAR: Delaney er dæl… god!