Aston Villa-spiller forsøgt røvet af fem kriminelle efter juleshopping
En gruppe kriminelle overfaldt i 2018 Kortney Hause på Boxing Day. Hause var ikke med i truppen og var taget på juleshopping, hvor de fem overfaldsmænd fulgte efter på britens 40 minutters køretur mod hjemmet.
Aston Villa-spiller Kortney Hause fortæller i en ny dokumentar for første gang om, da han blev overfaldt på Boxing Day i 2018. Den 26-årige back spillede dengang for Wolverhampton og var ikke blevet udtaget til holdet mod Fulham, hvorfor briten var taget på juleshopping i London.
Efter en veloverstået shoppetur blev Hause kørt hjem af sin kammerat, der hurtigt kørte fra stedet.
– Jeg gik op til min hoveddør, min kammerat var lige kørt, så kom en bil med tonede ruder og stoppede foran mit hus. Alle døre sprang op og fem fyre sprang ud af bilen. Jeg kan huske der var en høj fyr, og de andre var meget almindelig højde. Den høje fyr råbte ’Tag ham, tag ham, tag ham’, siger Hause i dokumentaren.
Aston Villa-spilleren undveg gruppen og slap med et slag med en flaske og flygtede mod skadestuen. Gruppen fulgte efter i bil og fangede ham foran indgangen til skadestuen.
– Jeg kan ikke se gennem de tonede ruder. Jeg tænkte ’hvem er det?’. Jeg troede, at de ville rulle vinduerne ned og skyde mig. Jeg tænkte ’Hvorfor jagter I mig så meget? I vil dræbe mig’, fortæller Hause
Lyden af en passerende ambulance skræmte et kort øjeblik gruppen væk, og Hause fandt en ambulanceredder. Han ville ikke hjælpe, og forsvarsspilleren løb ind på skadestuen.
Efter et kvarters ventetid var der endelig nogen, som hjalp ham, og Hause var i sikkerhed.
Hause har endnu ikke fået spilletid under Steven Gerrard, men scorede tidligere på sæsonen det eneste mål, da Aston Villa sejrede med 1-0 på Old Trafford.
Se interviewet med briten herunder.
Læs også: Portræt: Christian Eriksen – Hvor skal fodboldkarrieren fortsætte?