
Medie: Arsenal-spiller på vej til Italien
Jose Mourinho er på jagt efter opgraderinger til back-positionerne, men AS Roma har ikke budgetteret med tilgange i vinterens transfervindue. Derfor leder de efter låneaftaler.

Ashley Maitland-Niles er ifølge Sky Sports tæt på et skifte til Italien og AS Roma. Englænderen har ikke fået spilletid under Mikel Arteta i de seneste otte kampe, og Jose Mourinho leder efter defensive forstærkninger.
Der er angiveligt tale om, at den 24-årige back bliver udlånt til Roma, hvor han kan blive holdkammerater med landsmændene Tammy Abraham og Chris Smalling.
I sommeren forsøgte Maitland-Niles at skifte væk fra Arsenal, men klubben endte med at stille sig i vejen.
Maitland-Niles kommer fra Arsenals akademi, og har spillet 132 kampe for klubben. Han har vundet tre FA Cups og har kontraktudløb i 2023.
Læs også: Så er den gal igen: Wolves’ kamp mod Arsenal Covid-19 udsættes