Premier League

Fed kulisse på St. James’ Park, da nyrige Newcastle bød United op til dans

I mødet mellem Premier Leagues nummer 19 fra Newcastle og rækkens nummer syv fra Manchester United var der særligt én zebrastribet franskmand, der var mødt op for at kæmpe.

Premier League Allan Saint-Maximin United 1-1 Cavani mål
Franske Allan Saint-Maximin var i hopla fra kampens start, da han bragte Newcastle foran med 1-0 efter blot otte minutter. Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

‘The Magpies’ ville mest i kampens indledning, hvor Allan Saint-Maximin fortjent sendte sit undertippede hold i front efter syv minutter.

Inden pausen fik Callum Wilson annulleret sin 2-0 scoring, da han var offside i situationen. Kort efter måtte englænderen humpe fra banen med en skade.

I anden halvleg
havde begge hold gedigne muligheder for at score, men to velspillende målmænd forhindrede flere scoringer. Lige indtil…

… At Edinson Cavani trillede bolden ind til 1-1 med 20 minutter igen.

Der faldt ikke flere mål i den intense kamp, selvom værterne sluttede af med en kæmpe dobbeltchance.

Kampens spiller: Allan Saint-Maximin, Newcastle.

Manchester United har fået en pointmæssig formidabel start, efter tyske Ralf Rangnick har sat sig i chefstolen, hvor det er blevet til lutter sejre i ligaen, mens Eddie Howe og Newcastle tværtimod roder rundt i bunden.

Læs også: Medie: Tysk landsholdsspiller tæt på Real Madrid

I mandagens eneste kamp fra den bedste engelske række, var der dermed vigtige point på spil for begge mandskaber, hvor en sejr til ‘de røde djævle’ kunne sende dem over Tottenham Hotspur og ind på femtepladsen, alt imens Newcastle med tre point kunne sende dem usandsynligt tæt på den ‘gode side’ af nedrykningsstregen.

Kampen kom flyvende fra start, hvor særligt hjemmeholdets fans piskede sit hold frem på banen. Og efter knapt otte minutter kunne Saint-Maximin sende Newcastle-fansene i drømmeland, da han med en følt afslutning udplacerede David de Gea i United-målet. Se målet herunder:

Læs også: Grønkjær om Newcastle: Der skal ikke repareres i transfervinduet – der skal kraftigt forstærkes!

Newcastles Jonjo Shelvey havde et flot spark udefra, der blev snuppet, mens United i flere ombæringer strikkede et par gedigne angreb sammen, dog uden output.

Otte minutter før pausen troede Callum Wilson, at han havde bragt Newcastle på 2-0, men målet blev korrekt underkendt, da der var tydeligt offside på englænderen i situationen. Kort efter røg Wilson i græsset med en skade, som gjorde, at han måtte forlade det intense opgør.

Værterne kom bedst ud til anden halvleg, hvor de var ved at bringe sig foran med to, men de Gea kom atter i vejen.

Minuttet efter var det så Marcus Rashfords tur til at brage en afslutning afsted, der dykkede helt tovligt, men dog sad lige midt i målet, hvor Martin Dubravka kunne begå en TV-redning.

Det var ren indianerbold i kampens sidste halve time, hvor der ved flere lejligheder var solide muligheder til særligt ‘The Magpies’

Ud af det blå dukkede den uruguayanske angriber, Cavani, så op i feltet, hvor han i anden ombæring kunne skrabe det udlignende mål ind over stregen. 1-1 med 20 minutter igen. Se det herunder:

Campo.dk’s kampens spiller, Saint-Maximin, måtte ligesom Callum Wilsom humpe fra banen med 10 minutter igen. Det kastede store ovationer af sig fra tribunerne til den franske fanfavorit.

Der faldt ikke flere mål i kampen, selvom Newcastle havde en kæmpe dobbeltchance til sidst, hvorfor en pointdeling blev en kendsgerning. Noget, som United nok lever med efter omstændighederne.

Læs også: Portræt: Christian Eriksen – Hvor skal fodboldkarrieren fortsætte?

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P