
Brentford-boss understreger: Giv os fem udskiftninger!
Thomas Frank lægger ikke fingre imellem, når spørgsmålet falder på, hvorvidt Premier League skal gøre brug af fem udskiftninger i stedet for tre.

Står det til Brentfords danske træner Thomas Frank, er det på tide at genindføre reglen om de fem udskiftninger i Premier League.
– Jeg har altid villet have fem udskiftninger. Det sagde jeg allerede sidste år i den næstbedste række og igen tidligere i år, understreger Thomas Frank ifølge Brentfords hjemmeside, hvor han tilføjer, at ændringen fra tre til fem udskiftninger burde blive taget med det vuns.
Læs også: Medie: Spanier kan blive Newcastles første store signing
– Vi er en af de klubber, der har det mindste budget og den smalleste trup i Premier League, men jeg mener, det vil hjælpe alle hold. Jeg synes, at vi skal tage den beslutning relativt hurtigt, slutter den tidligere Brøndby-træner.
Læs også: Portræt: Christian Eriksen – Hvor skal fodboldkarrieren fortsætte?