Newcastles lange liste af januar-indkøb indeholder en dansker!
Newcastle går et travlt transfervindue i møde, hvis de skal forstærke truppen så meget, at de kan overleve i Premier League.
Efter Newcastle blev opkøbt af Public Investment Fund, er der nok ikke tvivl om, at de mange arabiske oliepenge skal bruges på flere forstærkninger i det kommende transfervindue.
Med otte dage til transfervinduets første dag er adskillige spillere sat i forbindelse med Newcastle. Og der er forskel på ‘hjemlige’ spillere og udenlandske spillere. Newcastle kan således ifølge Premier League-reglerne leje to spillere fra hjemlige klubber, og lige nu har de nul spillere på lån fra de hjemlige rivaler.
Derfor er listen over spillere i de hjemlige ligaer også størst, og flere spillere er primært interesseret i en låneaftale, da Newcastle stadig med en placering under nedrykningsstregen har en usikkerhed fremtid.
Klubben skulle være interesseret i at hente mere end seks spillere ind i det kommende transfervindue for at give manager Eddie Howe flere trumfer på hånden.
Se listen under reklamen
Hjemlige spillere – spillere fra engelske klubber
Rigtig mange spillere har været sat i forbindelse med Newcastle i det kommende transfervindue, og også en dansker sniger sig med.
For Eddie Howe skulle angiveligt have udset sig flere af sine tidligere spillere i Bournemouth, og her er det særligt Philip Billing, Lloyd Kelly og Steve Cook, der vækker interesse. Det har blandt andet ‘The Mirror’ skrevet om.
Læs også: Eddie Howe: Vi er desperate for den første sejr
Newcastle skulle også være interesseret i flere af Manchester Uniteds spillere som: Jesse Lingard, Anthony Martial, Nemanja Matic, Donny van de Beek og Phil Jones.
Andre interessante spillere i de øvrige engelske klubber er:
Ross Barkley, Chelsea FC
Ruben Loftus-Cheek, Chelsea FC
Manuel Lanzini, Aston Ville
Dele Alli, Tottenham Hotspur
Divock Origi, Liverpool FC
Nathan Ake, Manchester City
Udenlandske spillere og rekord store lønninger i spil
Newcastle kigger også udenlandsk og flere medier har spekuleret i, hvilke spillere der står øverst på Newcastle-direktør, Amanda Staveleys, shoppingliste.
En ting er sikkert. Atletico Madrid-stjernen Kieran Trippier er et af Newcastles helt store transfermål. Klubben lokker angiveligt med en kæmpe hyre. Daily Mail har igen fornyeligt beskrevet den forbindelse.
Derudover er følgende spillere sat i forbindelse med Newcastle:
Edin Dzeko, Inter
Aaron Ramseym Juventus
Boubacar Kamara, Olympic Marseille
Sven Botman, Lille
Renato Sanches, Lille
Newcastles egen profil Sean Longstaff har kontraktudløb til sommer, og Newcastle vil også gøre alt for at forlænge med sin midtbanespiller, der er kommet op gennem klubbens eget akademi. Det har Newcastle Chronicle før skrevet om, men andre Premier League klubber skulle også være interesseret i Longstaff.
Læs også: Newcastle ansætter konsulent til transferhjælp
Listen er lang og det bliver spændende at følge med i, hvem Newcastle ender med at overbevise om Premier League-klubbens redningsmission. Mon ikke $ og £ kan gøre forskellen.