Premier League

Underholdene kamp mellem Liverpool og Leicester afgjort på straffe

Liverpool og Leicester City leverede et chancerigt opgør, der skulle afgøres på straffespark onsdag aften, da de to Premier League-klubber stødte sammen i kvartfinalen i Carabao Cuppen.

Liverpool mødte Leicester City i et målrigt opgør på Anfield Road
Der var fyldt med højt tempo og målchancer, da Liverpool og Leicester City stødte sammen i Carabao Cup. Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix.

Liverpool tog hjemme på Anfield Road imod Leicester City i Carabao Cuppen.

På kun 13 minutter kunne Jamie Vardy score to mål og bringe Leicester foran med 0-2.

I det 20. minut fik Alex Oxlade-Chamberlain reduceret på et skud fra kanten af feltet.

Målshowet i første halvleg var dog langt fra slut for efter 33 minutter leverede James Maddison kampens bedste mål, da han på et langskud scorede til 1-3.

På et mål i det 68. minut af indskiftede Diogo Jota og et sent mål af Takumi Minamino formåede Liverpool at få udlignet til 3-3, hvilket betød, at kampen skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence.

Diogo Jota sparkede det afgørende straffespark ind, som sendte Liverpool videre til semifinalen i Carabao Cuppen.

Kampen spiller: Caoimhin Kelleher, Liverpool

Hjemme på Anfield Road skulle Liverpool møde Leicester City med Kasper Schmeichel med fra start i Carabao Cup-kvartfinalen. Et opgør som skulle afgøres over en enkelt kamp.

Det var en kamp, der startede i et højt tempo og allerede efter kun ti minutters spil kunne Leicester bringe i front, da Jamie Vardy kunne score til 0-1 på et oplæg fra James Maddison.

Kun tre minutter senere kunne både Vardy og Leicester fordoble deres målscore i kampen, da angriberen kunne scoret et af de lettere mål efter en god aflevering fra det unge zambiske talent, Patson Daka.

Læs også: Sene mål da Thomas Frank og Brentford led pokalexit til Chelsea

Allerede inden der var gået 20 minutter af opgøret fik Liverpool dog reduceret til 1-2, da Alex Oxlade-Chamberlain på et godt skud fra kanten af felten skød bolden ind bag Kasper Schmeichel i Leicester-målet på et oplæg fra brasilianske Roberto Firmino.

Efter små ti minutter uden scoringer fortsatte første halvlegs målshow, da James Maddison scorede et må, han sent vil glemme, da han langt fra mål hamrede til bolden, hvor den efterfølgende dykkede ned bag Caoimhin Kelleher i Liverpool-målet til 1-3.

Inden dommeren fløjtede til pause var Jamie Vardy tæt på at fuldende sit hattrick, da englænderen alene med målmanden sendte bolden på stolpen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Anden halvleg startede som første, hvor begge Premier League-mandskaber kørte på med 110 procent.

Opgøret skulle dog helt hen til det 68. minut før næste scoring faldt. Her var det indskiftede Diogo Jota, der kørte videre på scoringsformen i Premier League og kunne reducere til 2-3 for Merseyside-klubben med lidt over 20 minutter igen.

Læs også: Ukrainer tæt på Premier League-skifte: Træner bekræfter transfer

Med små ti minutter igen affyrede Nabil Keita et hårdt skud fra kanten af Leicester-feltet, som portugisiske Jota fik sat hovedet på, men Schmeichel var indstillet på at holde målet lukket og leverede en verdensklasse redning på hovedstødsforsøget.

Kort før tid kom forløsningen dog alligevel for Liverpool, da Takumi Minamino scorede et flot mål til 3-3, hvilket også blev den ordinærespilletids slutresultat. Det betød, at kampen skulle afgøres på straffespark.

I straffesparkskonkurrencen var det Diogo Jota, som blev den helt store helt, da han sparkede det sjette og afgørende straffespark ind for Liverpool, som sender Merseyside-klubben videre til semifinalen i Carabao Cuppen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P