International Fodbold

Lægen der reddede Christian Eriksen er kommet til skade: Hensynsløs opførsel af fans

Lægen Valentin Velikov, der stod bag redningsaktionen af Christian Eriksen under EM, er kommet til skade efter fans kastede med fyrværkeri og stykker af beton.

Lægen, der stod bag genoplivningen af Christian Eriksen ved EM i sommer, er kommet til skade under en kamp i Bulgarien.
Valentin Velikov er en af hovedpersonerne bag genoplivning af Christian Eriksen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Valentin Velikov er for mange danskere bare et navn. Han er dog en af hovedpersonerne bag genoplivningen af Christian Eriksen, da han var tilknyttet som læge under skæbnekampen mellem Danmark og Finland ved EM i sommer.

Mediet Marca skriver nu, at Valentin Velikov er kommet til skade i forbindelse med en fodboldkamp i Bulgarien.

Her var han på arbejde under en kamp mellem Ludogorets og CSKA Sofia, da Sofia-fansene kastede fyrværkeri og skarpe beton-stykker ind mod banen.

Valentin Velikov blev ramt af kasteskyts på inderlåret, hvilket ifølge Marca ikke var uden konsekvenser for Christian Eriksens redningsmand.

Ludogorets Razgrad fordømmer den “hensynsløse opførsel” i en offentlig besked, hvor de samtidig peger på CSKA Sofias tilhængere som synderne.

Klubben skriver følgende på sin Facebookside:

– Som et resultat af at der blev kastet med fyrværkeri og skarpe stykker af beton mod Ludogorets-bænken, blev tre ramt og pådrog sig skader. Det er heldigt, at skaderne ikke har alvorlige konsekvenser for livet og helbredet hos ofrene.

Omfanget af lægens skade er ikke kendt, men ifølge Marca har et lokalt medie skrevet, at Valentin Velikov plejer sårene hjemme, hvor han forsøger at komme sig.

Som konsekvens har det bulgarske fodboldforbund besluttet, at CSKA Sofia spiller næste hjemmekamp uden tilskuere, og har samtidig tildelt klubben en bøde på 20.400 euro, svarende til 150.000 kroner.

Læs også: Avis: Eriksen afviser to Superligaklubber

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P