Premier League

Rüdiger ikke tilfreds: Føles som et nederlag

Chelsea fik søndag et enkelt point i 0-0-kampen mod Wolves, men det skades- og sygdomsplagede Chelsea-mandskab kan ikke bruge det ene point til meget, når de kigger på tabellen, hvor de pludselig er langt fra førstepladsen.

Antonio Rüdiger Chelsea Premier League Wolverhampton
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Chelsea er efter en ganske suveræn indledning på sæsonen kommet ind i resultatmæssige problemer.

Fem point i de seneste fire kampe har fået London-klubben til at dumpe fra Premier Leagues førsteplads og helt ned på tredjepladsen, og selvom Thomas Tuchel til søndagens kamp mod mod Wolverhampton måtte undvære syv stamspillere, så skulle 0-0-kampen have været en sejr for Chelsea.

Læs også: Chelsea fortsætter med at smide point i toppen

-Det point føles helt ærligt som et nederlag. Det er ligegyldigt med omstændighederne og alt det, det føltes ikke godt. Det er selvfølgelig ikke let at forberede sig under vores omstændigheder, slet ikke, men vi havde stadig et konkurrencedygtigt hold på banen, og vi kom for at vinde. Vi skulle have skabt flere chancer, og hvis ikke man udnytter sine chancer, så er det svært at vinde på udebane, siger Antonio Rüdiger.

Mens Romelu Lukaku, Timo Werner, Callum Hudson-Odoi, Ben Chilwell og Kai Havertz alle var fraværende til kampen på grund af corona, så måtte Tuchel også se bort fra Jorginho og Ruben Loftus-Cheek, som sad over med skader. Det betød, at Chelsea kun havde seks af de tilladte otte udskiftere på bænken.

-Første halvleg var virkelig hård for os, de kontrollerede kampen uden at blive farlige. Vi havde ikke chancer nok for at være helt ærlig. I anden halvleg gik det bedre, men vi skal kunne mere og tage flere chancer. Vi kan ikke være glade for det her point, når vi kigger på tabellen, lyder det fra Rüdiger.

Chelsea forsøgte at få kampen udsat, men det blev afvist fra Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P