Serie A

Trist holdkammerat: Christian Eriksen er en fantastisk person

Det er på mange måder en trist historie, at Christian Eriksen må sige farvel til Inter og Serie A. Men danskeren har i sin relative korte karriere i Inter gjort stort indtryk. Det fortæller en holdkammerat til Sky Italia.

Inter spillerne har stadig store tanker om danske Christian Eriksen
Foto: Ritzau Scanpix / Carlo Hermann / AFP

Christian Eriksen og Inter har netop ophævet kontrakten, der binder ham til Serie A-klubben.

Men på trods af at danskeren er fortid i klubben, er der stadig store tanker om den elegante midtbanespiller. Det afslører holdkammeraten Danilo D’Ambrosio, der sammen med Inter vandt 5-0 på udebane mod Salernitana fredag aften.

I et interview med Sky Italia efter kampen kom roserne til den danske landsholdsspiller frem, og den italienske forsvarsspiller satte ord på, at holdet er trist over at miste Eriksen.

– Vi gjorde det. Og det var en hjertelig hilsen til Christian Eriksen. ‘Chri’ var en exceptionel holdkammerat med enorme menneskelige kvaliteter såvel som fodboldmæssige kvaliteter. Han var en fantastisk person med al sin erfaring i Inter. 

– Det der skete slog os meget, vi var glade for at have ham med os. Nu venter vi for ham i San Siro vil vi hilse på ham foran vores publikum, sagde D’Ambrosio til tv-kanalen efter opgøret.

Læs også: Officielt: Eriksen færdig i Inter

Christian Eriksens karriere er stadig uafklaret, og ingen ved hvor danskeren har tænkt sig at genoptage sin fodboldkarriere.

Christian Eriksens kontrakt i Inter havde oprindeligt først udløb i 2024.

Læs også: Inter hylder Eriksen efter ophævelse: Den danske maestro

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P