
Xavi forsikrer: Dembele vil gerne blive!
FC Barcelonas franske offensivspiller, Ousmane Dembele, har kontraktudløb til sommer, og selvom han har været meget skadesplaget i sin tid i klubben, vil han gerne blive.

Foto: Ritzau Scanpixt / ANDER GILLENEA / AFP
Ousmane Dembele vil gerne blive i FC Barcelona.
Det forsikrer klubbens cheftræner Xavi, selvom Dembele har haft en meget skadesplaget tid i klubben, i de snart fem sæsoner han har haft kontrakt.
– Dembele vil gerne blive i Barcelona. Han er glad for at være her, og han ved, hvor vigtig en rolle han er tiltænkt. Jeg er optimistisk i forhold til en forlængelse, siger Xavi til sportsavisen ‘Sport’.
Den 24-årige franske spiller, der kun har spillet tre LaLiga-kampe i denne sæson, kan allerede til januar forhandle med andre klubber.