3F Superligaen

AGF med højeste tilskuersnit i over ti år

AGF kan være meget tilfredse med opbakning på lægterne dette efterår, hvor der har været næste 100.000 på stadion.

AGF har i 2021 haft det højeste tilskuersnit i Superligaen siden 2010.
Foto: AGF

AGF skriver på sin hjemmeside, at klubben denne efterårssæson har haft det højeste antal tilskuere på hjemmebanen Ceres Park i over ti år.

Der har næsten været 100.000 på lægterne til AGF’s hjemmekampe dette efterår, hvilket giver et gennemsnit på 11.070. Man skal tilbage til 2010, for at finde et år, hvor gennemsnittet var højere. Dengang var det 11.879.

AGF spillede sin første hjemmekamp denne sæson mod Brøndby, hvor der fortsat var Covid-19-restriktioner. Derfor kunne gennemsnittet have været endnu højere, da man kun måtte lukke 8.500 tilskuere ind til kampen mod Brøndby.

Den kamp med flest tilskuere på Ceres Park i efteråret var mod AaB, hvor der var 19.143 tilskuere på lægterne.

Læs også: Brøndby har den bedste bane i Superligaen – FCK ligger i bunden: Se hele listen her

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P