Medie: Han er ny Arsenal-anfører
Ifølge The Athletic bliver Alexandre Lacazette ny anfører i Arsenal efter klubben har frataget Pierre-Emerick Aubameyang bindet.
Arsenal skal ud og finde ny anfører efter klubben har valgt at fratage Pierre-Emerick Aubameyang bindet efter en hændelse, der endnu ikke er bekræftet af officelt hold. Dog skulle gaboneseren være kommet for sent hjem til London efter at have besøgt sin mor udenlands.
Derfor beretter The Athletic, at Arsenal har fundet sin nye klubkaptajn. Et hverv, der kommer til at gå til franskmanden Alexandre Lacazette.
Den franske angriber er viceanfører og havde armbindet på under Arsenals sejr mod Southampton i weekenden. Derfor forventes det ifølge mediet, at han i aftenens kamp mod West Ham og fremadrettet i sæsonen også kommer til at bære det ansvarsfulde bind om armen.
Læs også: Arteta om Aubameyang: Det gør virkelig ondt
Hvervet er højst sandsynligt midlertidligt, da det ventes at Alexandre Lacazette forlader Arsenal efter denne sæson, da han har kontraktudløb til sommer.