Champions League

Koordination i Bayern: Dem skal man ikke undervurdere

Efter lidt rod i lodtrækningen endte Bayern München med at blive trukket som modstander for RB Leipzig, og selvom der er tale om to hold i hver sin ende af Champions Leagues favorit-felt, så kommer tyskerne ikke til at undervurdere sine østrigske naboer.

Bayern München ottendelsfinale Champions League RB Leipzig
Bayern München er storfavoritter, når de møder RB Leipzig i ottendelsfinalen i Champions League. Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis man spørger bookmakerne, så er Bayern München kun overgået af Manchester City, når det kommer til favoritværdigheden i årets Champions League.

I den modsatte ende af den liste finder man Rasmus Nissen Kristensen og RB Leipzig, der efter mandagens lodtrækning regnes som det hold, der har mindst mulighed for at vinde pokalen med de store ører.

Det skyldes formentlig, at det var netop Bayern München, der røg op af bowlen som modstander for den østrigske klub, der for første gang i klubbens historie har spillet sig videre fra Champions Leagues gruppespil. De skal dog ikke regne med at blive undervurderet, når de tysker mestre står på modsatte banehalvdel.

Læs også: Ny Champions League-lodtrækning: Se resultatet her

– Det er aldrig en nem opgave at møde Salzburg, men jeg mener også, at vi skal have selvtilliden til at gå fra banen med sejre og kvalificere os til næste runde [..] Naturligvis går vi til opgørene som favoritter, men vi undervurderer ikke nogen i Champions League, siger Manuel Neuer, som suppleres af Thomas Müller:

– Det er vist klubbens første ottendedelsfinale, så de kommer opsat. De er underdogs, men derfor skal de ikke undervurderes [..] Der bliver selvfølgelig forlangt en sejr og videre kvalifikation fra os. Det er selvfølgelig vores mål uanset hvad modstanderen hedder, men det bliver to spændende opgør, lyder det fra Müller.

På Bayern-bænken sidder Julian Nagelsmann, og med en fortid i RB Leipzig ved han, hvad han taler om, når snakken falder på den kommende modstander.

– Det er en skræmmende modstander, som naturligvis spiller klassisk RB-fodbold med meget højt pres og med et ekstremt ungt og begærligt mandskab. Det er et vanskeligt sted at spille, og det bliver også vanskeligt i München, og det er ikke en modstander, som man skal undervurdere, lyder det velkoordineret fra Bayern München-træneren.

Læs også: Kimmich i kovending – Bayern stjernen er klar til at blive vaccineret

Bayern München og RB Leipzig mødes første gang den 16. februar i Østrig, mens returopgøret på Allianz Arena i München finder sted den 8. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P