Rangnick om Pogba-situation: Skal ikke overtale for at spille for United
Ralf Rangnick slår nu fast, at man ikke skal overtale spillere til at ville spille for en klub som Manchester United.
Der har været sagt og skrevet meget om Paul Pogbas kontraktsituation i Manchester United, hvor han står til at have udløb til næste sommer.
Derfor kan franskmanden frit begynde at snakke med andre klubber, når december bliver til januar. Dog har Pogbas agent allerede afsløret, at franskmanden har et tilbud liggende fra Manchester United om en kontraktforlængelse.
Nu melder en ny mand sig på banen i forhold til Pogbas situation. Nemlig klubbens manager Ralf Rangnick.
– Jeg vil ikke sige, at han ikke er værd at beholde, men spillere er nødt til at ville blive og spille for klubben. Hvis en spiller ikke ønsker at spille for en klub som Manchester United, selv på langt sigt, synes jeg ikke, det giver mening at overtale ham til at ændre mening, siger tyskeren således til The Mirror og fortsætter:
– Det er så kæmpestor en klub med fantastisk støtte. Jeg synes ikke, at nogen i klubben burde prøve at overbevise en spiller om at blive.
Læs også: INDBLIK: Hvem er Manchester Uniteds nye manager?
28-årige Paul Pogba har over to omgange spillet 219 kampe og spillet 38 mål og lavet 49 assists.