Lokalderby bød på hadsk stemning på og udenfor banen
Vejle afgjorde i sidste weekend den sportslige side af tingene i pokalturneringens dobbeltopgør. Lørdag aften bød det så på hårde tacklinger, og vild stemning på Kolding Stadion.
Med 5-1 fra første opgør havde Vejle reelt sikret sig videre avancement i pokalturneringen. Vejlenserne skulle blot holde ud i 90 minutters drabeligt lokalopgør, før de kunne kalde sig semifinalister.
Thomas Mikkelsen var ellers ved at starte et Kolding-comeback. Den tidligere OB’er nettede både før og efter pausen, og pludselig var Kolding kun to mål fra at udligne Vejles føring.
Kort efter fik Vejle så reduceret til 2-1 og den sportslige stemning var punkteret. I Koldings fanafsnit var stemningen dog ikke dalende, hvor de fremmødte fans fremviste bare maver i decemberkulden, og t-shirts med trykket ‘Alle hader Vejle’.
På banen fik vejlensernes forsvarsspiller Manjrekar James tændt op i kakkelovnen, da han skubbede Kolding-angriber Paul Ngongo til jorden. Tre gule kort fra kampens dommer fik stemningen til at lægge sig en smule, og holdene leverede ikke mere spænding. Kampen endte 2-1 til Kolding, og Vejle kan dermed kalde sig semifinalister.
Man of the Match: Koldingfans som står i bar mave i decemberkulden
Læs også: Vejle-træner beder seks spillere om at komme i bedre form