Jürgen Klopp: Zlatan er en legende
Liverpools manager Jürgen Klopp er imponeret over Zlatan Ibrahimović, da den svenske A.C. Milan-angriber fortsat spiller fodbold på højeste niveau.
Liverpool og A.C. Milan tørnede tirsdag aften sammen i Champions League.
Kampen endte 1-2 til Liverpool, og Zlatan Ibrahimović spillede hele kampen for den italienske storklub.
Efter kampen kalder Liverpool-manager Jürgen Klopp den 40-årige angriber for en legende.
– Ibrahimović er en legende. Man bliver normalt en legende, når man går på pension, men han er allerede en legende og spiller stadig som 40-årig.
– Han er en rigtig karakter, han har sin mening om tingene og er ikke interesseret i, hvad andre mennesker mener. Det kan jeg godt lide, siger Jürgen Klopp ifølge Football Italia.
A.C. Milan endte på sidstepladsen i Champions Leagues gruppe B, og skal dermed ikke spille flere kampe i europæisk sammenhæng denne sæson. Liverpool gik derimod videre som vindere af gruppen med maksimumpoint.
Zlatan Ibrahimovićs kontrakt med A.C. Milan udløber til sommer.
Læs også: Ibrahimović: Jeg vil blive i A.C. Milan resten af livet