Europæisk Fodbold

DAGENS OVERBLIK: Riddersholm ny Genk-træner, “Amagerikansk” overtagelse og FA Cup-lodtrækning

På campo.dk får du hver morgen overblikket over døgnets vigtigste begivenheder og nyheder.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix.

Glen Riddersholm ny træner i belgiske Genk

Fremad Amager overtaget af amerikansk investorgruppe

FA Cup-lodtrækning: Seks Premier League-hold møder hinanden

Drømmemål sikrede Everton sejren i overtiden mod Arsenal

Engelsk medie: Corona-udbrud i Tottenham inden europæisk opgør

_____________________________________________

Riddersholm udnævnt i rollen som midlertidig cheftræner i belgiske Genk

Genk valgte mandag at fyre John van den Brom som cheftræner i Genk. Senere samme dag kom en dansker i fokus, da den belgiske klub valgte at udnævne Glen Riddersholm som midlertidig cheftræner for klubben.

Riddersholm kommer til at stå i spidsen for Genk sammen med den hidtige assistenttræner, Domenico Olivieri.

LÆS: Riddersholm overtager trænerpost i Genk

………………………………………………………………………………..

Amerikansk investorgruppe overtager Fremad Amager

1.divisionsklubben Fremad Amager blev mandag officielt overtaget af en amerikansk investorgruppe, der overtager 100 procent af aktierne i fodboldklubben.

Fremad Amager var tidligere ejet af SCP Waterfront, der har ejet klubben siden 2018.

LÆS: Amerikanere overtager Fremad Amager

………………………………………………………………………………..

FA Cup-lodtrækning gav tre rene Premier League-opgør

Mandag aften var der lodtrækning til FA Cuppens tredje runde, hvor hele seks Premier League-klubber blev parret med hinanden.

Her var det især iøjenfaldende, at Manchester United hjemme på Old Trafford skal møde Liverpool-legenden Steven Gerrards Aston Villa-mandskab.

LÆS: FA Cup-lodtrækning: PL-modstander til Manchester United

………………………………………………………………………………..

Everton fik sen sejr over Arsenal efter sent drømmemål i overtiden
Det lignede længe, at Everton og Arsenal måtte tage sig til takke med et enkelt point. I hvert fald ind til at Evertons Damarai Gray sendte en drømmehug af sted og sikrede Merseyside-klubben alle tre point.

Sejren var Evertons første siden den 25. september, da de slog Norwich City med 2-0.

LÆS: Drømmemål gav Everton sen sejr mod Arsenal

………………………………………………………………………………..

Medie: Corona-udbrud i Tottenham-trup inden europæisk opgør torsdag
Ifølge et engelsk medie er der flere spillere og ansatte i Tottenham, som er testet positiv for corona. Det kan betyde, at manager Antonio Conte må undvære flere spillere i torsdagens Europa Conference League-opgør.

Det engelske medie melder, at klubben ikke giver en officiel melding før alle er testet en yderligere gang.

LÆS: Medie: Corona-udbrud i Tottenham

_____________________________________________

Det skal du være OBS på i dag!

Der er maser af Champions League på programmet tirsdag, når den sidste runde i gruppespillet skal spilles.

Allerede 18.45 skal Manchester City på udebane møde RB Leipzig, mens Paris Saint-Germain hjemme tager imod Club Brügge samme tid.

Klokken 21 fortsætter en god Champions League-aften, hvor blandt andet Liverpool møder AC Milan på det legendariske San Siro, mens Real Madrid møder Inter hjemme på Santiago Bernabeu.

Ellers er det værd at holde øje med nyhederne i løbet af dagen, hvor vi vil følge op på mange af de store historier fra aftenens opgør og samtidig klæde dig på til dagens kampe.

Du kan se dagens fodboldkampe i vores faste tv-oversigt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P