Fransk avis: Messi sår tvivl ved Pochettino
Lionel Messi skulle angiveligt været bekymret for, hvorvidt hans landsmand, Mauricio Pochettino, skulle være den rigtige mand til at være træner for Paris Saint-Germain.
Lionel Messi har haft svært ved at finde sit sædvanlige høje niveau i Paris Saint-Germain trods legekammerater som Neymar og Kylian Mbappé. Argentineren har virket malplaceret i PSG-cheftræner Mauricio Pochettinos taktiske planer, hvor Messi til tider helt er forsvundet ud af kampene.
Det skulle nu have fået den syvdobbelte Ballon d’Or-vinder 0g hans bagland til at tvivle på, om Pochettino er den rette til trænerjobbet på Parc des Princes. Det skriver det franske medie L’Equipe.
Læs også: Ibrahimović: Jeg vil blive i A.C. Milan resten af livet
Her skulle især hans landsmands taktiske evner og spilsystemer til PSG’s kampe bekymre argentineren, da det franske hold har haft svært ved at få spillet til at flyde med stjernerne Messi, Mbappe og Neymar i front.
Lionel Messi og resten af Paris Saint-Germain-mandskabet skal tirsdag spille imod Club Brügge på hjemmebane i Champions Leagues sidste runde i gruppespillet klokken 18.45.