Bundesligaen

Dortmund støtter Bellingham efter vilde udtalelser

Både Dortmunds direktør og formand støtter Jude Bellingham og tvivler på, at stortalentets kontroversielle udtalelser får konsekvenser.

Jude Bellingham var langt fra tilfreds med dommerens præstation i kampen mellem Dortmund og FC Bayern München. Nu ser det dog ud til, at han slipper uden karantæne.Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Jude Bellingham afgav interview umiddelbart efter lørdagens ‘Der klassiker’, hvor Dortmund tabte hjemme med 2-3 mod FC Bayern München i en direkte duel om førstepladsen i Bundesligaen.

I kølvandet på kampen og interviewet, har der været et stort fokus på Jude Bellinghams kritiske udtalelser om kampens dommer Felix Zwayer. Her fik Jude Bellingham mindet folk om, at Felix Zwayer var involveret i en matchfixing-skandale tilbage i 2005.

– Du giver en dommer, som tidligere har været involveret i matchfixing, lov til at dømme den største kamp i Tyskland. Hvad forventer du?

Bayern Münchens formand, den legendariske tidligere målmand Oliver Kahn, har sidenhen kritiseret udtalelsen, og det tyske fodboldforbund har åbnet sag. Men Dortmunds formand, Hans-Joachim Watzke, forsøger at nedtone sagen.

– Hans udtalelse er ikke forkert, selvom han ikke behøvede at sige det. Men han er 18 år og var følelsesmæssigt påvirket. Jude fornærmede ikke nogen, men konstaterede bare fakta. Jeg tror ikke, det får konsekvenser for ham, siger Watzke ifølge tyske Kicker.

Også Dortmunds direktør, Michael Zorc, forsvarer Bellingham.

– Han er kun 18 år, og udtalte sig kort efter en ophedet og følelsesmæssig kamp. Han nævner gamle fakta, og selvom man ikke behøver at gøre det, så er tingene sagt nu. Vi står bag ham, og jeg ser ikke noget problematisk i forhold til loven, siger Mihxael Zorc ifølge Goal.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Felix Swayer blev fundet skylding i en matchfixing-sag i 2005, hvor han angiveligt tog imod 300 euro for at påvirke beslutninger og kendelser til fordel for klubben Wuppertaler.

Læs også: Som forventet – Jude Bellingham indberettet til det tyske disciplinærudvalg

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P