
Efter dårlig Everton-periode: Fodbolddirektør stopper
Fodbolddirektør i Everton, Marcel Brands, stopper med øjeblikkelig virkning i klubben efter en dårlig periode.

Everton har længe haft en dårlig periode i den engelske Premier League, hvor de ikke har vundet en kamp siden den 25. september, da Merseyside-klubben vandt med 2-0 hjemme på Goodison Park.
Det har betydet, at Rafael Benitez’ trænersæde har været brandvarmt det seneste stykke tid, hvor flere medier har ment, at spanierens tid i klubben er forbi. Derfor kommer det som en overraskelse, at det er en anden fodboldansvarlig, der har fået sparket i klubben. Everton har nemlig med øjeblikkelig virkning valgt at afskedige deres hollandske fodbolddirektør, Marcel Brands. Det skriver engelske Mirror.
Læs også: Tottenham-profil om Conte hype: Det er overdrevet
Hollænderen ankom til Goodison tilbage i 2018, og underskrev derudover en ny treårig kontrakt i foråret 2021. Det endte dog kun med at blive til syv måneder for Brands, inden den nye kontrakt blev ophævet.
Marcel Brands nåede i sin tid som fodbolddirektør i Everton at bruge hele 300 millioner pund på nye spillere til klubben.