1 min læsningTi i træk for Inter – overhaler bysbørn

Inter Milan har ikke tabt i de seneste ti kampe. Onsdag aften hentede de en pligtsejr, da bundholdet Spezia gæstede Giuseppe Meazza.

1 min læsning
Roberto Gagliardini scorede målet til 1-0, da Spezia blev besejret. Foto: Miguel Medina

Inter er midt i en god periode. I holdets seneste ti kampe er det ikke blevet til nederlag. Onsdag aften blev det Spezia’s tur til at få ørene i den milanesiske maskine.

Lautaro Martinez blev dagens mand i skysovs med leverancer af mål og assist.

35 minutter med massiv dominans fra topholdet blev det til, før det lykkedes Martinez at snyde Spezia-forsvaret med en fiks aflevering til Roberto Gagliardini, som knastørt sendte Inter i front.

Efter en times spil benyttede en Spezia-spiller hånden i eget felt, og selvom undskyldningerne til kampens dommer var mange, var det ikke nok. Straffespark til Inter og Martinez fik muligheden. Tilløbet gik næsten helt i stå, men med et kort aftræk bragede han bolden ind til 2-0.

Derfra satte Simone Inzaghi den milanesiske maskine på cruise control, og kontrolleret boldflytteri spillede en 2-0 sejr hjem.

Inter kravler med sejren op på andenpladsen i Serie A, før AC Milans sene kamp i Genoa.

Læs også: Skov Olsen og Bologna tager sejren mod topholdet Roma

Timeline

Notifications

Notifikationer