Europæisk Fodbold

Pochettino uenig med kritikerne: Fortjent Ballon d’Or til Messi

Lionel Messi vandt mandag aften sin syvende Ballon d'Or, men langt fra alle har været tilfredse med den hæder. Nu blander Messis træner, Mauricio Pochettino, sig i debatten.

Lionel Messi modtog sin syvende Ballon d'Or mandag aften. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix.

Lionel Messi vandt mandag aften sin syvende Ballon d’Or, da han modtog prisen foran polske Robert Lewandowski, der blev nummer 2. Det har siden skabt et stort ramaskrig rundt om i den europæiske fodboldverden, hvor flere tidligere fodboldspillere og -eksperter har været ude med kritik af Messi som vinder.

Læs også: Salon d’Or – en gang populisme og undercut!

Nu kommer Messis træner i Paris Saint-Germain, Mauricio Pochettino, argentineren til undsætning.

– Først og fremmest, vil jeg gerne lykønske Leo og hans familie. At vinde Ballon d’Or for syvende gang er en ekstraordinær bedrift.

– Messi fortjener det helt klar, og der er ingen debat omkring det, siger Mauricio Pochettino på et pressemøde forud for PSG’s kamp imod Nice onsdag.

Læs også: Messi efter syvende Ballon d’Or: Lewandowski fortjener også en

Paris Saint-Germains hjemmebanekamp imod Nice på Parc des Prince, der har Kasper Dolberg i truppen, spilles onsdag klokken 21.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P