
LaLiga-klub fyrer for anden gang i sæsonen
Levante har valgt at tage afsked med Javier Pereira, der blot fik syv kampe i spidsen for LaLiga-holdet.

Javier Pereira er færdig i Levante, hvor han blot fik syv kampe i spidsen. Foto: levanteud.com
Levante er netop nu den absolutte bundprop i LaLiga, hvor man fortsat er uden sejr. Som det eneste hold i hele ligaen.
Det har fået konsekvenser for Javier Pereira, der er blevet fyret som klubbens træner. Derfor betyder det, at den 55-årige spanier blot nåede syv kampe i spidsen for Levante, der tidligere på sæsonen også fyrede Paco Lopez.
Javier Pereira opnåede fire nederlag og tre uafgjorte resultater som Levante-træner.
Læs også: Salon d’Or – en gang populisme og undercut!
Levante har fem point op til den rigtige side af nedrykningsstregen, hvor man jagter hold som Elche og Granada.