Premier League

Officielt: Tysker er ny manager i Manchester United

63-årige Ralf Rangnick er ny manager i Manchester United, og tyskeren vender dermed tilbage til trænerrollen og forlader en konsulentrolle i Lokomotiv Moskva.

Rangnick
Ralf Rangnick er ny manager i Manchester United, der har ansat tyskeren som afløser for Ole Gunnar Solskjær. Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United oplyser, at man har fundet erstatningen for Ole Gunnar Solskjær, som klubben valgte at fyre for en uge siden.

Valget er faldet på den 63-årige tysker Ralf Rangnick, der har en fortid i tysk fodbold, hvor han blandt andet har været manager for VfB Stuttgart, Schalke 04 og senest RB Leipzig. Han har dog senest været ansat i en konsulentrolle hos russiske Lokomotiv Moskva.

Nu vender han dog for en stund tilbage på managersædet, hvor han skal forsøge at få de engelske giganter tilbage på ret kurs i Premier League.

– Jeg er glad for at slutte mig til Manchester United, og jeg er fokuseret på at gøre det her til en succesfuld sæson for klubben, lyder det fra Rangnick.

– Truppen er fuld af talent og har en god balance mellem ungdom og erfaring. Alle mine kræfter vil i de næste seks måneder blive brugt på at få de spillere til at leve op til deres potentiale – både individuelt men endnu vigtigere; som et hold.

– Derudover ser jeg frem til at støtte i klubbens langsigtede mål på konsulentbasis, lyder det slutteligt fra Rangnick.

Rangnick er i første omgang ansat indtil sommer, hvorefter han overgår til en rolle som konsulent i klubben for yderligere to sæsonen.

Læs også: INDBLIK: Solskjærs storhed og fald som manager i Manchester United

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P