3F Superligaen

Vejles kroatiske fanfavorit: Alle spillere vil gerne til de bedste klubber i verden

Denis Kolinger har været i Vejle Boldklub i knap et år og er på denne tid blevet en sand fanfavorit i Nørreskoven. Nu fortæller kroaten, at han selv stortrives i klubben og med livet i Danmark.

Kolinger
Denis Kolinger vendte tilbage for Vejle Boldklub mod FC Midtjylland efter senest at have siddet ude med karantæne. Foto: Kristian Korotayev/campo.dk

27-årige Denis Kolinger foretog for knap et år siden sit første udlandsskifte fra Kroatien og destinationen blev Vejle Boldklub, hvor Superligaen lokkede. Her er den 199 centimer høje forsvarsfighter på kort tid blevet en afholdt figur blandt fansene i den klub, hvor han sågar også er blevet viceanfører.

Selv trives den hårdtkæmpende kroat med livet i Nørreskoven og Danmark. Det fortæller han til campo.dk:

– Jeg kan rigtig godt lide det her. Jeg faldt lynhurtigt til med menneskerne, klubben og spillerne her. Jeg elsker byen, og alle folk og fans er gode ved mig. Jeg er meget glad for det hele, siger Dennis Kolinger til campo.dk, der samtidig afslører, at han har Matt Hummels som sit fodboldmæssige idol.

Læs også: Ny Vejle-spiller ramt af alvorlig skade – ude resten af sæsonen

Selvom klubben fik en skrækstart i Superligaen, har man formået at spille sig i kvartfinalerne i DBU Pokalen og i ligaregi er man også begyndt at få point på kontoen. Her har Denis Kolinger været fast mand med et stabilt niveau. Noget, der også får kroaten til at drømme sig selv til større klubber, selvom han understreger sin lykke i Danmark og Vejle Boldklub.

– Alle spillere vil gerne til de bedste klubber i verden. Jeg tager det skridt for skridt. Lige nu er jeg her, og jeg vil spille det bedste, jeg overhovedet kan. Så må vi se i næste sæson. Jeg ved det ikke endnu. Jeg har kontrakt i to år endnu. Jeg er glad her og har intet problem med at blive her. I fremtiden får jeg måske en ny mulighed, men lige nu er jeg her og er glad. Jeg har fokus på Vejle, siger kroaten, der for nyligt glædede sig over, at hans hjemland spillede sig direkte til VM i Qatar efter en sejr over Rusland.

Det kroatiske landshold har han tidligere da også spillet kampe for, dog primært på U-landsholdene. På A-landsholdet er det nemlig kun blevet til en enkel optræden, og selvom han følger holdet tæt, har han på nuværende ikke kontakt til landstræner Zlatko Dalic, som da også har stærke stoppere at vælge imellem. Således stillede han nemlig med den habile forsvarsduo Dejan Lovren fra Zenit Skt. Petersborg samt Josko Gvardiol, der efterhånden mere og mere ligner en fast starter for bundesligaklubben RB Leipzig.

Derfor er det svære betingelser for den ambitiøse kroat at komme på landsholdet, omend han stadig drømmer om flere kampe for sit hjemland.

– Jeg ved, at på nuværende tidspunkt er kvaliteten høj på holdet. De har gode spillere, der spiller i verdens bedste klubber. Jeg håber, men det er svært, slutter Denis Kolinger, der i stedet kan se frem til tre kampe, inden han kan gå på juleferie med resten af sine holdkammerater.

Først venter der nemlig Vejle Boldklub et superligaopgør hjemme i Nørreskoven mod topholdet FC Midtjylland mandag aften, hvorefter man skal forsøge at spille sig i DBU Pokalens semifinaler over to kampe mod lokalrivalerne fra Kolding IF, der på nuværende tidspunkt spiller i 2. division.

Læs også: SønderjyskE-cheftræner forlanger endnu mere: Vi skal spille med livet som indsats

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P