Premier League

Daniel Agger: City spolerede mit Barcelona-skifte

Daniel Agger afslører nu, at Manchester City var med til at spolere danskerens skifte til FC Barcelona tilbage i 2013.

Agger
Daniel Agger afslører nu, at Manchester City ødelagde hans skifte til FC Barcelona i sommeren 2013. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det var en offentlig hemmelighed, at Daniel Agger i sommeren 2013 var tæt på et skifte fra Anfield og Liverpool til Camp Nou og FC Barcelona. Nu afslører danskeren i et interview med The Athletic, at Manchester City var med til at ødelægge Aggers mulighed for et skifte til det catalanske.

– Hvor tæt var jeg på Barcelona? Jeg havde kontrakten foran mig. Jeg skulle bare sætte min underskrift. Jeg kunne have gjort det, da Liverpool rent faktisk var enige om en pris med Barcelona, fortæller Daniel Agger til The Athletic og afslører så, at City pludselig meldte sig på banen:

– De accepterede. Jeg accepterede vilkårene. Jeg kan huske, at jeg var nødt til at gå ned i løn, men det havde jeg det fint med. Dagen, hvor jeg skulle underskrive, kom Manchester City med et bud, der var større. Liverpool vendte tilbage til Barcelona og sagde: “Det her er prisen nu”.

– Barcelona sagde: “Fuck af. Vi havde en aftale. Det kan I ikke ændre nu”. Min agent fortalte mig, at Barcelona ikke ville være en del af en auktion – og slet ikke med City. Jeg tog fat i Liverpool og sagde: “Jeg er ligeglad med, hvor meget City har tilbudt. Jeg spiller aldrig for dem, så glem det”. Liverpool forsøgte tre gange med mig (at overbevise Agger, red.), fordi City blev ved med at hæve buddet. Der var ingen chance. Jeg ville aldrig spille for en af Liverpools rivaler. Jeg ville kun til Barcelona. Liverpool pissede Barcelona så meget af, at der i sidste ende ikke skete noget, lyder det fra Daniel Agger.

Læs også: Brøndby-midt: Vi er i en fin rutine nu

I stedet blev Agger som bekendt i Liverpool, inden han i sommeren 2014 skiftede hjem til sin hjerteklub Brøndby IF. Her indstillede han i sommeren 2016 karrieren og vendte denne sommer tilbage til topfodbold, hvor han i øjeblikket er cheftræner for HB Køge i 1. division.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P