Europæisk Fodbold

Barca-stopper: Bitter smag i munden

FC Barcelona skal sandsynligvis vinde over Bayern München i deres sidste kamp i Champions League, hvis de vil videre i den prestigefyldte turnering.

Ronald Araujo og resten af FC Barcelona skal på en svær opgave den 8. december, når de skal forsøge at få en sejr med fra Bayern München. Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften kunne FC Barcelona have spillet sig videre i Champions League med en sejr.

Den chance glippede dog, og kampen hjemme på Camp Nou endte i en målløs affære.

Med 0-0 mod Benfica, er Barca fortsat kun to point foran den portugisiske storklub forud for sidste runde af Champions League-gruppespillet.

Barca møder Bayern München i deres sidste kamp, der indtil videre har set ustoppelige ud med 5 sejre i lige så mange kampe.

Læs også: Transferjournalist: AC i dialog med Barca

Benfica skal derimod spille mod Dynamo Kiev, der kun har formået at skrabe et enkelt point sammen over de fem kampe i gruppespillet.

– Det giver mig en bitter smag i munden, fordi vi ønskede at afgøre det på hjemmebane. Det forbliver åbent mod Bayern, hvilket er en kompliceret kamp. Men det er ikke umuligt, siger midterforsvareren Ronald Araujo til Marca.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Araujo forsætter med at ærge sig over den glippede mulighed for at sikre sig avancement:

– Vi manglede bare målet, for vi spillede en god kamp. Attituden var rigtig god, og vi formåede at levere nogle gode kontraangreb. Vi manglede målet, der ville have været nøglen for at avancere fra gruppespillet, siger han.

FC Barcelona gæster Bayern München den 8. december i gruppespillets sidste kamp.

Læs også: Xavis europæiske debut var lige ved at ende katastrofalt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P